Link Search Menu Expand Document

Trolddomsulykker

Når en karakter foretager et VIL-redningsrul for at kaste en Besværgelse og Redningsrullet fejler, forekommer Trolddomsulykken i henhold til nummeret der blev rullet.

  1. Du eksisterer ikke længere og har aldrig gjort det.
  2. Du bliver forflyttet og fanget i siderne af Trolddomsbogen. Du befries først, når en anden kaster samme Besværgelse fra bogen.
  3. Der går ild i dig og du tager 1t6 skade så længe ilden ikke bliver slukket.
  4. Din sjæl forlader din krop, som er bevidstløs og sårbar de næste 1t6 timer. Som sjæl kan du bevæge dig gennem alt materiale og kun kommunikere med folk jamrende og klagende. Hvis din krop bliver dræbt, er du for evigt et spøgelse.
  5. En modbydelig, ildelugtende, lilla tåge, der fremkalder opkast, breder sig fra der hvor Besværgelsen er kastet.
  6. Alle levende flammer i nærheden slukkes øjeblikkeligt.
  7. Du aktivere dommedagsfunktionen i Trolddomsbogen. Den bliver tilintetgjort på stedet.
  8. Du får ulvehunger og lider Afsavn indtil du har fortæret tre dages rationer.
  9. Du er fanget i en skrøbelig boble af en stærk ætsende hinde som giver 2t6 skade, hvis den brister.
  10. Du er dødtræt, tilføj Udmattelse.
  11. Du udleder en øredøvende lyd, alle omkring dig er døve for en stund.
  12. Væsener fra feernes rige holder øje med dig. Hvis du kaster en Besværgelse, inden du har fået en god nats søvn, kommer de efter dig når du sover. Vogteren bestemmer hvad der sker med dig.
  13. Du forårsager en enorm trykbølge, alle omkring dig tager 3t6 i skade til din STY.
  14. Et af dine øjne smelter.
  15. Du fremmaner ved et uheld, en ekstremt modbydelig rædsel. Vogteren bestemmer hvilken.
  16. Din krop ældes pludseligt, reducer din maksimale STY med 1t6.
  17. Du bliver ramt af lynet, tag 3t6 i skade til din STY.
  18. Dine led forkalker og bliver stive, reducer din maksimale BEH med 1t6.
  19. Du får dig en voldsom hovedpine og ikke før du får dig et langt varmt bad kan du komme af med dit Afsavn.
  20. En lille dæmon kravler ind i dit hoved, reducer din maksimale VIL med 1t6.

Anerkendelse og inspiration

En oversættelse og modifiktaion af Spellcasting ill-effects af PelleP.